Trivselsforløb for skoleklasser

Trivselsforløb for skoleklasser


Sådan gør vi

Trivselsforløbet i naturen skræddersys, så det målrettes det, den enkelte klasse har brug for. For at sikre mest mulig overførselsværdi består forløbet af følgende før, under og efter faser:

  • En indledende afklarende samtale mellem klassens voksne, naturvejleder og psykolog. Her afdækker vi, hvad der er på spil i klassen, og hvilke fokusområder og forandringsønsker, der skal være omdrejningspunkt for forløbet. Herefter drøfter vi, hvilke aktiviteter fra naturvejledernes aktivitetskatalog, der bedst vil kunne adressere, det vi ønsker at arbejde med, og som kan danne ramme for nye erfaringer med samspillet i klassen. Derudover afdækker vi, hvilke roller/funktioner klassens voksne skal have i forbindelse med de kommende aktiviteter, samt hvordan forældrene skal orienteres. Vi laver også en konkret plan, og aftaler hvilke dage, vi skal ud sammen (i de forløb vi har gennemført indtil videre, har vi været i naturen sammen 4 gange med 2-3 ugers mellemrum.

 

  • Et indledende besøg i klassen hvor forløbet præsenteres og elevernes perspektiver indhentes.

 

  • Selve aktiviteterne i naturen varetages primært af naturvejlederne. Psykologen deltager som observatør, sparringspartner og bidrager til at rammen for aktivitet taler ind i de overordnede mål og forandringsønsker for forløbet.

 

  • Imellem hver planlagte aktivitet i naturen mødes klassens voksne med psykolog og evt. naturvejleder til en sparring, hvor der reflekteres over oplevelser og erfaringer, der udspillede sig i den seneste aktivitet i naturen, samt hvordan disse bedst muligt kan overføres til hverdagslivet i klassen.
  • Forløbet afsluttes med en evaluering og en samtale om, hvordan de opnåede forandringer bedst muligt understøttes fremadrettet.

 

Aktiviteter i naturen er med til at skabe en øget grad af trivsel, tryghed og fællesskab

Jeg tilbyder skræddersyede trivselsforløb, så det målrettes netop det den enkelte klasse har brug for.

Hvad kræver det?

Der skal som minimum være to af klassens voksne, som deltager i forløbet både i aktiviteterne i skoven og på sparringsmøderne. Dette for at sikre de bedste muligheder for refleksion og transfer til hverdagen. Det er vigtigt, at

man som klassens voksne er gennemgående og fast tilknyttet klassen, og at man har lyst til og mod på at bringe sig selv i spil og tage ansvar i forløbet både i forhold til deltagelse i aktiviteterne i naturen og i det reflekterende sparringsrum. Det kræver i øvrigt at jeres ledelse bakker op og er indstillet på, at det kommer til at kræve noget vikardækning.


Det praktiske

Målgruppe: alle klassetrin - vi har særligt gode erfaringer med indskolingsklasser

Tid og sted: aftales nærmere for hvert enkelt forløb.
Der skal afsættes ca. 4-5 timer (typisk kl. 9-13) på de dage, hvor der planlægges aktiviteter i naturen. Den indledende samtale, samt sparringssessioner varer 1½ time hver, og kan foregå på jeres skole. Forløbet strækker sig typisk over 2-3 måneder.


Hvad får I ud af det

Evalueringerne fra de forløb, vi har gennemført indtil videre, viser positive tendenser og peger i retning af, at de involverede klasser har opnået en øget grad af trivsel, tryghed og fællesskab, samt elever der er mere undervisningsparate og glade for at gå i skole. De lærerteams, vi har arbejdet sammen med, har derudover givet udtryk for at have opnået nye perspektiver og handlemuligheder i deres praksis samt mere motivation, engagement og håb i deres arbejde. I et forløb så vi, at behovet for pædagogstøttede timer i klassen faldt efter forløbet. I et andet forløb vurderede skolens leder, at forløbet havde bidraget med større glæde og tilfredshed hos både elever, lærere og forældre, og det var hans formodning, at havde det ikke været for forløbet, havde der været et større behov for møder vedr. individuelle børn samt indstillinger til PPR.


PRIS EFTER AFTALE.

Connie

KLASSELÆRER FOR 1. KL

Det har gjort en kæmpe forskel både for børn og voksne i klassen, at vi har deltaget i “Trivselsforløb i naturen” med Julie og hendes kollegaer. Før så vi en klasse med mange nervesystemer i konstant alarmberedskab, en klasse med høj grad af uro,

hvor det var svært at skabe sammenhængskraft og fællesskab - og at gennemføre undervisning. Nu ser vi børn, der er glade for at komme i skole, som har blik for hinanden, hjælper hinanden, leger sammen på kryds og tværs i nye

konstellationer, og det er blevet muligt at gennemføre gruppearbejde.

Det var en gave, at der i trivselsforløbet var nogle andre, der havde ansvar for rammerne og planlægning af indhold

og det praktiske, så vi bare kunne fokusere på relationsarbejdet med børnene.


Sparringerne med Julie var guld værd. Hun formåede at skabe en tryg og tillidsskabende ramme,

hvor vi som team turde tale med hinanden, om det der var svært - og ikke mindst få støtte til at få øje på alt det vi gør, der virker,

og som vi skal gøre mere af. Det er blevet så meget sjovere at gå på arbejde.

Jeg bliver ikke længere nervøs, når der tikker en besked ind på aula. Forældrene er også blevet

mere trygge og glade, og der er behov for færre møder. Det eneste ærgerlige er, at forløbet er slut nu :-).